Rubite er en lille fredfyldt by, der ligger i 800m højde i den klippefyldte start af en dal, som løber hele vejen ned til Middelhavet. Den består af en labyrint af små gader med torve, trapper og passager, hvor befolkningen bl.a. lever af at dyrke bjergsiderne på traditionel vis med grøntsager, mandel- og oliventræer samt vinstokke. Næsten ingen i landsbyen taler andet end spansk, så en smule spanskkendskab kan være brugbart. Muldyr, får, geder, hunde og katte er en del af bybilledet.

Faciliteter:
Bar, lille købmandsforretning, 2 bagerier (hvor den ene bager i gammeldags stenovn), kirke, apotek, læge, telefonboks, postkasse ved rådhuset. Ambulant salg af fisk, grøntsager mv. på faste tidspunkter henover ugen.

Aktiviteter:
Løb, cykling, ridning, hiking, tennis, gå ture

Ski: Skiområdet i Sierra Nevada med mere end 80 km pister er kun ca. 1.5 times kørsel væk i bil. Løjperne er generelt åbne fra november til maj, så der er mulighed for at stå på ski om morgenen og svømme i havet om eftermiddagen!
Calle Pecho 3, Rubite Kirken i Rubite
Terasse Terasse
Strand: 11 km til Castell de Ferro

Markeder:
Castell de Ferro: Lørdag
La Mamola: Torsdag
Orgiva: Torsdag
Salobreña: Tirsdag og lørdag
Almunecar: Antik, første lørdag i hver mdr. på nær August